tirsdag den 20. marts 2018
2018 - Turen går til Namibia
Namibia er cirka dobbelt så stort som Frankrig og Italien tilsammen. Landet har en 1600 km lang kyst mod Atlanterhavet, hvor den smalle Namibørken ligger. Bag den rejser en højslette sig med en gennemsnitshøjde på 1100 m.o.h. I øst overgår sletten Namibørken ligger. Bag den rejser en højslette sig med en gennemsnitshøjde på 1100 m.o.h. I øst overgår sletten i den i den vældige Kalahariørken.
En tredjedel af Namibia er ørken. I nord dominerer sletter med tæt buskvegetation.
Heroppe løber grænsefloderne Okavango, Cunene, Chobe/Linyanti og Sambezi.
Oranjefloden danner grænse mod Sydafrika i syd. De nævnte floder er de eneste vandløb i landet, der aldrig tørrer ud.
Den lange, smalle Caprivistribe i nordøst strækker sig ind mellen Angola og Botswana. Den giver Namibia adgang til Zambezifloden.
Klimaet er tørt. Det er lunt om vinteren og meget hedt om sommeren. Ved kysten holdes temperaturen dog nede af den kolde Benguelastrøm. I indlandet er der store temperaturforskelle mellem dag og nat og i årets løb.
Det meste af den sparsomme regn falder i sommerhalvåret fra november til april og primært i nord. Visse år regner det slet ikke.
Namibia er tyndt befolket. Ørkenområderne er nærmest ubeboede.
Der er tættest befolket omkring hovedstaden Windhoek.
Det officielle sprog er engelsk.
Vi lander i Windhouk den 17. februar 2018Planen er at vi kigger os lidt omkring i Windhoek den første dag og tager en overnatning her.
Herfra er det planen at vi den første dag skal tage turen ned til Sossusvlei, for at se de store, røde klitter.
Beliggende i det største bevaringsområde i Afrika (Namib-Naukluft National Park), er Sossusvlei muligvis Namibias mest spektakulære og mest kendte attraktion. Sossusvlei er karakteriseret af de store, røde klitter, der omgiver det, og er et stort hvidt salt- og lerpande og er et fantastisk rejsemål hele året rundt. Klitterne i dette område er nogle af de højeste i verden, når næsten 400 meter og giver fotografiske entusiaster fantastiske billeder i det smukke morgen og aftenlys.
Vi planlægger p.t. at skulle overnatte i
Camp Gecko der er en lejr og campingplads ved foden af den maleriske Spreetshoogte Pass lige mellem Windhoek og Sossusvlei. Lejren byder på indkvartering i flere busstelte der er bygget ind i den vidunderlige natur af Namibias store skrænt.
Herfra er det tanken at turen går mod Swakopmund
Swakopmund er en namibisk havneby som ligger ud til Atlanterhavet i den nordvestlige del af landet. Byen ligger 280 km vest for Namibias hovedstad Windhoek.
Swakopmund, kendt som Swakop i Namibia, er landets største kystby og et feriested for namibere på ferie. Byens tyske oprindelse er ret udtalt i smukke gamle tyske koloniale bygninger i hele byen, hvilket gør en endnu stærkere kontrast til denne by, der sidder ved kanten af Namib-ørkenen.
Swakopmund er som en tysk Nordsøby med en afrikansk stil (eller omvendt).
Mere er endnu ikke planlagt, og
Her bliver vi nok et par dage eller 3 inden vi helt beslutter os for at hvilken rute turen skal fortsætte mod Etosha National Park
Etosha National Park
Etosha nationalparken og de omkringliggende private reservater er uden tvivl Namibias fineste når det gælder klassisk safari blandt store vilde dyr. Især i slutningen af tørtiden, når det bliver meget varmt og vandressourcerne svinder, er de få permanente vandhuller en sand magnet for dyrelivet.På denne årstid mellem august og oktober rangerer Etosha blandt hele kontinentets bedste
safariparker. Det er endda ikke nødvendigt at køre ret meget rundt og søge efter dyrene, da et langt
ophold ved et af de mange gode vandhuller ofte er mindst lige så givtigt, idet de fleste dyr automatisk søger hertil.
Der ses mange store dyr i Etosha. Mest kendt er parken nok for de relativt let synlige sorte næsehorn, der ellers er sjældne og desværre truet af udryddelse på grund af krybskytteri mange steder. Springbukke og gemsbukke er de mest almindelige større dyr i parken. Disse to meget tørketolerante
arter ses næsten overalt, men der findes også mange gnuer og zebraer. Zebraerne er sågar
repræsenteret af to ret forskellige arter, nemlig Hartmann´s bjergzebra mod vest og den almindelige zebra, der kan ses de fleste steder i Etosha. Elefanter er meget almindelige omkring de fleste
vandhuller, hvor der også ofte ses giraffer, løver, hyæner og sjakaler. Der findes en god bestand af
leopard og gepard, men dem skal man søge mere aktivt efter for at se.
Da Etosha i hele den tørre tid ikke har ret meget vand findes her til gengæld ingen flodheste og
bøfler, da de begge er afhængige af større områder med ferskvand. Fuglelivet er fantastisk hele året. I den regnfulde tid er de spredt ud overalt og bl.a. titusinder af flamingoer og vadefugle kommer hertil langvejs fra. I den tørre årstid er her færre fugle, men de til gengæld meget koncentreret omkring vandhullerne og dermed let synlige som f.eks. de mange strudse og rovfugle.
Etosha nationalparken er opkaldt efter Etosha Pan, der dækker omkring en fjerdedel af det samlede areal. Denne store og helt åbne flade er i regntiden en lavvandet sø, men i tørtiden fordamper næsten alt vandet og den forvandles til en gigantisk kridhvid flade, der nærmest må betegnes som en salt-ørken. Nationalparken dækker et areal på næsten 23.000 km2, hvortil kommer de store omkransende private reservater på yderligere nogle tusinde km2. Området er dermed blandt Afrikas største beskyttede naturarealer.
Etosha ligger ca. 435 km nord for landets hovedstad Windhoek og kan nås herfra på en halv dags kørsel ad glimrende asfaltveje.
Køreturen rundt i Namibia kommer til at foregå sådan !
Men vi tager en overnatning her og der hvor vi også kan få et bad :-)
16. januar 2018
Der er nu kun 1 måned til vi tager afsted på denne spændende rejse.
Vores rejsefæller Bente og Hans rejste allerede den 2.1. 2018 og vi nyder nu godt af al den info om hvordan de har det, hvordan temperaturen er og hvad der kan være en god ide at medbringe for at
gøre turen rigtig behagelig og dermed hel perfekt.
De skriver, det har været ekstrem varmt i Namibia, hvilket vi også har kunnet følge på Weather Pro, som vi lige tjekker hver dag.
Hans og Bente skriver:
Efter extrem hede i syden er vi nu ankommet til Walvis Baai.
Der er problemer med Bentes Ipad, den er brudt sammen, derfor har jeg læst lidt om Walvis Baai og
skriver også lidt herom, da jeg ikke er helt sikker på at vi kommer så langt sydpå på vores tur rundt i Namibia.
 |
| Huse langs kysten i Walvis Bay |
"Vi regner med at gå NE om WIndhoek og mod Gobabis og Botswana.
I Nauluft bjergene stjal bavianerne alt brød og generede også et par andre familier, så vi droppede planer om at slå os ned for nogle dage der.
Gobabis er en by i den østlige del af Namibia, med et indbyggertal på cirka 15.000.
Byen blev grundlagt i 1856, og ligger på grænsen til Kalahari - ørkenen
Gobabis er en by i det østlige Namibia. Det er regionens hovedstad i Omaheke-regionen og distriktets hovedstad i valgkredsen Gobabis. Gobabis ligger 200 km (120 mi) ned ad motorvejen B6
fra Windhoek til Botswana. Byen er 113 km fra Buitepos grænsepost med Botswana, og tjener som et
vigtigt link til Sydafrika på den tjære Trans-Kalahari Highway. Gobabis er i hjertet af kvægbruget.
Faktisk er Gobabis så stolt af sin kvægbrug, at en statue af en stor Brahman-tyr med påskriften "Cattle Country" hilser besøgende til byen. Gobabis har også sin egen lokale lufthavn.
Naukluftsektionen
På kanten af Namib ligger Naukluftbjergene, adskilt fra resten af højlandet af stejle klippeskrænter. Gennem århundreder har regnen gradvist skåret sig ind i bjergmassen, splittet de lagdelte klipper
og formet de bratte kløfter. Bjergene er et hjemsted for den hartmanske bjergzebra, ligesom
klippespringere nyder den hårde klippegrund. Også leoparder lever her, men de er meget sky og kan være svære at få øje på.
Det er oplagt at klatre i Naukluftbjergene. Der er afmærkede vandreruter til enhver smag – om det så skal være for otte timer eller otte dage. Undervejs kan man blandt meget andet møde bavianer og sabeloryxer. Sesriem og Sossusvlei Sesriem og Sossusvlei er to interessante områder i den østlige del af Namib. Sesriemkløften, skabt af Tsauchabfloden, er 30 meter dyb og en kilometer lang. Kløften har fået navn efter de "seks okseremmes længde", efter sigende den længde remmen til brøndspanden skulle have for at nå vand på bunden.
for foden af Naukluft bjergene.
Jeg var hos en hundeklipper i Keetmanshop, og han har høstet mig til ukendelighed. Meget grimt,
siger Madame. Det gør spejlet også. :-)
Swakopmond - " The Tug"
Vi fandt en super restaurant, Den ville I kunne lide, skriver Bente
Det tror jeg på. Det ser super lækkert ud :-)
- Februar 2018
Vi er nu landet i Luanda i Angola og sikke en aktivitet, her skal en del af passagererne af, der skal skiftes Crew, flyet skal lige have en make-over og tankes op før vi fortsætter mod Namibia.
Vi fik desværre ikke lov til at fotografere andet end ud af vinduerne, da det er en militær lufthavn.
Indflyvningen til Luanda gav os dog et indtryk af en stor tæt bebygget by, som vi har set flere steder ude i verden også nogle meget tarvelige beboelser.
Der er nu 2 timers flyvning foran os før vi lander i Windhoek.
Vi landede præcis til forud fastsat tid en meget fin flyvning og som det ofte er tilfældet, så var der en meget langsommelig procedure i lufthavnen før vi var igennem til ankomsthallen hvor Bente og Hans ventede på os.
Vi skulle ud til biludlejningsfirmaet for at få Jens registreret som chauffør, så,der er 2 chauffører, der kan skiftes til at køre bilen.
Bente og Hans havde sørget for en overnatning hos
Banting - selfcatering B&b
Vi fik os inkvarteret og Jens og Hans gik ned for at handle lidt til aften.
Nogle kyllingelår og farmerpølse som blev tilberedt over åben ild.
Vi spillede kort og yatzy og læste lidt højt fra Bågen om Gud.
Vi fik en god snak om, hvad der var sket siden sidst vi sås og havde en meget fornøjelig aften.
Godt afsæt for de kommende 3 uger.
- Februar
Efter morgenmaden , startede vi på den første dags udflugt
Fra Windhouk kørte vi via Haris, Naos og Nauchas op til Spreetshoogte Pass,
Fantastisk køretur gennem et fantastisk område af Namibia
Spreetshoogte Pass er noget helt specielt, jeg vil sammenligne det med Grand Canyon , imponerende landskab med de blå bjerge i bagkanten.
En køretur i 1. Gear , da det gik meget stejlt ned.
Vi var blevet frarådet at køre turen i den modsatte retning, og det så vi også en klart eksempel på oppe på toppen af bjerget, hvor 2 piger havde trodset advarslen og forsøgt sig.
Jeg er sikker på de var glade for at der kom nogen forbi, fordi det langtfra er biler og mennesker man møder flest af på sin vej
På turen i dag har vi set en del forskellige dyr,
En del Bavianer, vortesvin, springbuk, strudse, kori bustard ,flere forskellige grippe, væverfugle og en del andre forskellige fugle, herunder flere rovfugle.
Væverfuglenes reder liger mest af alt et mindre stråtag.
Kort efter passet ligger Camp Gecko, hvor vi har de næste 2 overnatninger.
Klokken 18:00 kører vi ud på en safari tur i området , det må
være det helt rigtige tidspunkt , lige før solen gå ned.
I aften skal vi spise middagen i Lapa’ en med udsigt ud over flodsletten.
Det var en meget fin tur hvor vi fik set en flok stenbok og 18 zebra` er
og adskillige Oryx, inden vi skulle spise middag, der bestod af en kold agurkesuppe, gullash lavet på Stenbok serveret med ris og gulerødder og frisk frugt til dessert.
Vi gik tidligt i seng for at stå op kl. 04:30 og køre mod de røde klitter
Camp Gecko
Lapa`en her foregår bespisningen
Sossusvlei og Deasvlei:
Sossusvlei &Deadvlei
Naminørkenen er solceller indbegrebet af Namibias skønhed og intet sted er mere berømt for landets storslåede ørkenlandskaber ens Sossusvlei og Deadvlei. Det er verdens ældste ørken og rummer de højeste klitter på op mod 400 meter.
En af de allerhøjeste og flotteste er BIG Daddy på ca. 325 meter.
Væverfuglene har bygget bo på mange lygtepæle og deres reder ligner et lille stråtag
Sesriem Canyon
Vi tanker bilen op i Solitaire
Og vi bliver også selv “ tanket” op !
Så er vi på vej mod Swakopmund
100 km - lige hovedvej C 14 gennem ørkenen
Der skulle dog en speciel tilladelse til, som skulle hentes i Walvis Bay, så vi besluttede at overnatte i Swakopmund instedet, da på en eller anden måde skal hente 2 døgn på turen for at nå det vi rigtig gerne vil se
Prinzessin Rupprecht Heim
Oprindelig opført som et hospital i 1902
I dag en kombination af et bed and breakfast og plejehjem
Her har vi haft 2 overnatninger
Swakopmund ligger helt ud til Atlanterhavet og blev grundlagt i 1892 som primært havneby for kolonien Tysk Sydvestafrika.
THE Tug
En restaurant Bente og Hans har besøgt og recommanderet, så vi havde alle sat næsen op til at skulle spise til aften her, men alt var udsolgt både denne aften og i morgen med, så vi gik tilbage til Kuckie, som vi også havde kik på
Kuckie`s Pub
Her spiste vi den ene aften, og vi må indrømme , de havde IKKE lovet for meget, men der var absolut intet der ikke var i ordnet :-) og atmosfæren absolut bare hyggelig !
21. Februar
Her har vi valgt at tage 2 udflugter
“ de Herren” THE Living dunes og Bente og jeg Namib dessert Tour der går ind gennem Moon Valley og ser på planterne .
Hans og jeg tog på ekskursion om “The Living Dunes” sammen med 7 andre og med guiderne Johnny og Nick. Nick fortalte, at området først var blevet fredet for 7 år siden, men stadig bruges til forskellige aktiviteter på faste steder for ikke at skade miljøet for meget, såsom sandboarding, sandsliding, kamelridning og ATV-kørsel. Grunden til det meget tørre klima er, at det er en kold havstrøm, som løber langs kysten mod nord, og den afgiver kun havgus, som er svovlholdigt, så biler og huse skal males langt oftere her på grund af korrosion. For mange tusind år siden var området en havbugt, som endda også har haft sin istid, men floderne erosion og sandtransport ud til havet giver havet mulighed for at flytte det tilbage på stranden. 200 dage om året er der vestenvind ind mod kysten, så vinden blæser sandet tilbage på land, hvor østenvinden flytter rundt på det og former de voldsomme klitter. I sandet er der meget jern, som oxiderer, så længst mod syd farves klitterne rødlige af rusten, mens klitterne bliver lysere og lysere længere mod nord. Når det nu ikke regner, må planter og dyr sørge for at samle de sparsomme tilførsler, og en af de almindelige planter er Dollarplant, en sukkulent med møntformede blade, hvor selv stænglerne indeholder så meget vand, at Nick kunne presse vand ud blot ved at presse den mellem 2 fingre. Disse buske er meget tætte, og de bruges af masser af dyr som jagtområder og beskyttelse. I samme busk kan der være mange biller, edderkopper, gekkoer, slanger og sågar også en sjakal, som kan finde på at grave sig ned i den. Johnny fandt en Sidewinder, en giftig snog, som havde gravet sig ned i en. Mens Nick fortalte, og det var han meget god til, gik Johnny rundt og fandt spor efter nogle andre dyr, mange gange blot som ganske små lavninger eller toppe med en ubetydelig farveforskel, og så gravede Nick dem ud, så vi kunne se dem. Det første, han fortalte om, og vi ikke så, var en White Dancing Spider, som havde gravet sig ned og lavet flere gange foret med dens spind på op til en halv meters længde, og da det var en hel dags arbejde for edderkoppen, var han holdt op med at grave den ud, for han kunne ikke lave et sådan rør til den! Men en spændende fortælling om dens føde, dens formering og dens værste fjender. Så fandt Johnny spor efter en Palmatic Gecko, som er en transparent gekko, som lever 20-40 cm nede i sandet om dagen. Gekkoer kan ikke lukke deres øjne, så de bruger deres tunge til at rense dem. Derefter var det Sidewinderen, der blev fundet og fremvist, samt nogle Ørkensølvkræ som er føde for edderkopper, fugle og biller. Vi kørte så længere ud i klitterne langs med de stejlestes sider, hvor der mange steder var spor efter lizards og stålorme. Johnny fandt ret hurtigt stålormen, Snakelike Lizard, og ret kort efter en Shovel-nosed Sanddiving Lizard, som løber meget hurtigt og som så pludseligt dykker ned i sandet og er væk på under 5 sekunder. Da vi var kommet længst ud, kom vi til et sted med ørkengræskar, Nara, hvor vi samtidig fik mulighed for at håndfodrede et par Tractrac Chats, en art smådrossel/stenpikker. Som afslutning på turen viste Nick os, hvordan de tungere magnetiske partikler lå i bølger på sandet, og han samlede en mængde op med en magnet. En meget berigende tur og med et par meget dygtige guider i et godt teamwork.
Tractrac chat - spiser af hånden
Shovelnosed sanddiving Lizard fremvises
Sidewinder ( giftig snog )
Tranparent Namib Dúné Gecko
Namib Desert Tour
En oplysende rejse gennem de gamle canyons og The Moon Valley.
Oplev skønheden og nytteværdien af ørkenens aftagne flora, udforske den menneskelige indflydelse på dette sensuelle miljø og dykke ned i hemmelighederne i Welwitschia mirabilis.
Dollar Bush
Stone Bush
Hotten totten popo
Welwitschia mirabilis
Utroligt, denne er 250 år gammel og det er 20 år siden den har fået regn
Dette er en hanplante , hvilket kendes på blomsten.
Dette er hunplanten
Welwitschia mirabilis er en ejendommelig plante, der naturligt gror i et lille, meget tørt område langs Atlanterhavskysten i Afrika i Namibia og det sydlige Angola. Welwitschia er træagtig, men den ligner overhovedet ikke et træ. Planten består som voksen af en kort stamme ud fra hvilken der vokser to lange, båndformede blade. Disse blade (der er de oprindelige kimblade) fortsætter med at vokse i hele plantens liv og kan blive mange meter lange. De snor sig og har visne, flossede ender, der kan få planten til at ligne en bunke haveaffald!
Turen går nu videre, via Cape Cross Seal Reserve, Skeleton Coast til Torra Bay,
Men først gør vi et kortere ophold i Henties Bay hos Skubbe Bar og får en lille forfriskning
Ørkensyen mm. Man står på spring, såsnart der kommer en bil til dette tilsyneladende meget øde sted på skeletkysten.
Cape Cross Seal Reserve
Sydafrikas kyst er det eneste sted i verden, hvor du kan finde Arctocephalus pusillus pusillus eller Cape Fur sælen som de er mere almindeligt kendt. De kæmper, parrer, reproducerer og fisker i Cape Cross Seal Reserve, der er hjemsted for den største avlskoloni af disse sæler på planeten, med til tider op til 210.000 sæler til stede i november og december.
Hvilket syn og lugt, efter håndbogen lonely planet anbefales det at medbringe et lommetørklæde eller en bandana til at holde for næsen , mem vi klarede nu fint lugten uden nogen af delene.
Vi nåede lige præcis Ugab River Gate kl. 15, som er absolut sidste frist for at køre ind i NWR reservatet og vi skulle nå at komme ud ved Torra Bay inden kl. 19:00 ved springbokwater.
En strækning på 103 km langs kystlinien.
Vi nåede det kun lige præcist.
Klokken var lige præcist 19:00 da vi nåede Springbokwater og heldigvis var der en campsite lige på den anden side af gaten, så vi kunne nå at få slået teltene op sålænge det fortsat var lyst og vi overnatter her natten mellem den 22-23. Februar
Vi kigger lidt på området efter morgenmaden og her får vi kontakt med “vores nabo” Emanuel
Der beredvilligt fortæller om livet helt herude langt fra alting.
Hans hustru arbejder for NWR i deres kontor ved gaten og han dyrker det der er muligt i den jord han har forberedt med sine bare næver.
Han dyrker familiens grøntsager og det ser fint ud.
Hans kone Joseohine køber sælskind som hun møjsommeligt bearbejder med vand og en børste .
Vi mærker de meget hårde og stive skind og nogle af dem hun allerede har forarbejdet, og som hun gerne vil sælge os for 200 NB$
Jeg giver hende 100 NB$, da jeg desværre ikke kan bringe det hjem, men nu er hun i stand til at købe yderligere 3 skind, men et af hendes ønsker er faktisk at kæbe en maskine som kan hjælpe hende med det hårde arbejde.
Hun giver mig også en seddel med navn og adresse, hvis jeg kunne finde på at sende hende en skilling en anden gang, eller henvise en kunde til hende.
Efter en lang snak om livet, fik vi pakket sammen og planen er at køre til Sesfontain i dag, en tur på godt og vel 200 km
Vi gør et stop på Palmweg Lodge og drikker en øl og spiser en is.
På vejen mod Palmweg Lodge møder vi både 🐘🐘og 🦒🦒 og de første kvinder , Himbafolket.
Palmweg Lodge
Turen går nu videre til Zebra Lodge Camp ved Sesfontain hvor vi skal overnatte mellem den 23-24. Februar
Vi møder flere giraffer
Og en strudsefar med en flok kyllinger
Vi køber træ til bålet
Nu går turen så igen videre mod Opuwo, men vi skal igennem Joubert Pass
Opuwo
Her er der en god stor Spar købmand
Vi har også et fladt hjul og et trinbrædt som vi skal have fixet inden vi kører videre, så vi kigger lidt på livet her i byen, det er ganske broget, Himba og hereroer er her også i store flokke, ganske forskellige i deres påklædning, og vi spiser frokost og får handlet ind mens bilen bliver ordnet på det anviste værksted.
Vi ankommer til Opowa Country Lodge
Men beslutter at benytte deres camp site , der ser ganske dejlig ud
Næste dag fortsætter vi til Epupa Falls - og finder en camp site lige ned til floden der skiller Namibia fra Angola
Vi vælger ikke Epupa Camp men naboe OMARUNGA LOUGE
Be ware of Crocodiles.
PÅ OMAGRUNGA LODGE fejrer fortsat Hans - med et glas champagne og en dejlig middag.
VI bor dog på campsite og nyder det.
Jens beslutter at tage afsted på en dicideret fugletur med TOM , det skal vise sig a blive en fantastisk oplevelse
Vi andre bliver tilbage og går på opdagelse langs vandfaldet
Denne tyskdrevne camp opererer gennem en koncession udstedt af en lokal chef, og har en velplejet campingplads lige under palmerne med moders faciliteter samt et dusin luksus chatlets. Lad være med at svømme i floden- krokodillerne lurer.
Epupa Falls
Det er også her, man møder Himba-folket. En semi-nomadisk stamme. De er kendetegnet ved deres stolte, men venlige statur og deres kvinder er kendt for at forstærke deres skønhed gennem intrigante frisurer og traditionelle klædedragter. Derudover smører kvinderne sig ind i gedefedt og rødt okker. Himba-folket har formået at holde fast i deres gamle kultur og levevis.
Himbaerne er et folk i det nordlige Namibia. Det er beslætet med hereroene og taler samme sprog. Himbaerne er et nomadiskjordbrugsfolk.
Himbaerne holder kvæg og geder. Kvinderne har ansvaret for at malke køerne. De tager sig af børnene og normalt også af andre kvindes børn.
Kvinders arbejde er mere arbejdskrævende end mænds: det er kvinder, der henter vand til landsbyen og bygge boliger. Mænd tager sig af de politiske og juridiske opgaver.
Himbaerne har næsten ikke tøj på. Kvinderne dækker huden med en blanding af fedt, okkerog urter for at beskytte sig mod solen. Blandingen giver huden en rødlig nuance, som er himbaernes skønhedsideal. Den røde farve har også symbolsk betydning: rødt symboliserer blod og liv samt jordens farve.
Drenge bliver normalt omskåret i puberteten og kan gifte sig. Når der fødes en pige, arrangeres hendes ægteskab, og hun bliver som regel gift, når hun er mellem 14 og 17 år.
Den 27 går turen nu videre til Oppi-Koppi rest campsite syd for Galten Gate i byen Kamanjab
Igen en pæn og ordentlig campsite , her tilbringer vi en enkelt nat inden vi skal et lille stykke tilbage til Galten Gate som er en af portene til Etosha National Park
Vi har besluttet at køre frem til Olifantsus Camp.
Her på Oppi- Koppi var vi ikke forsigtige og forudseende nok, her måtte vi dele maden med bavianerne og myrerne
Vi måtte også lige en tur ind til et dækcenter for at få skiftet et dæk, der var fladt fra morgenstunden.
Godt det lå næsten uden for Camp siden.
Galten gate til den enestående nationalpark Etosha, hvis berigende dyreliv kan forundre enhver! Her kan man Opleve en helt anden verden og se hvordan dyrene har tilpasset sig den barske natur! Etosha betyder “Great White Area” hvilket henviser til parkens enorme sandslette i midten af parken, som er så stor den kan ses fra rummet. Her kan man møde bl.a. ørkenelefanter, løver og giraffer på jeepsafari eller i egen bil ude i det rustikke terræn som byder på overraskelser for dem som holder øjnene åbne!
Abonner på:
Opslag (Atom)