Namibia er cirka dobbelt så stort som Frankrig og Italien tilsammen. Landet har en 1600 km lang kyst mod Atlanterhavet, hvor den smalle Namibørken ligger. Bag den rejser en højslette sig med en gennemsnitshøjde på 1100 m.o.h. I øst overgår sletten Namibørken ligger. Bag den rejser en højslette sig med en gennemsnitshøjde på 1100 m.o.h. I øst overgår sletten i den i den vældige Kalahariørken.
En tredjedel af Namibia er ørken. I nord dominerer sletter med tæt buskvegetation.
Heroppe løber grænsefloderne Okavango, Cunene, Chobe/Linyanti og Sambezi.
Oranjefloden danner grænse mod Sydafrika i syd. De nævnte floder er de eneste vandløb i landet, der aldrig tørrer ud.
Den lange, smalle Caprivistribe i nordøst strækker sig ind mellen Angola og Botswana. Den giver Namibia adgang til Zambezifloden.
Klimaet er tørt. Det er lunt om vinteren og meget hedt om sommeren. Ved kysten holdes temperaturen dog nede af den kolde Benguelastrøm. I indlandet er der store temperaturforskelle mellem dag og nat og i årets løb.
Det meste af den sparsomme regn falder i sommerhalvåret fra november til april og primært i nord. Visse år regner det slet ikke.
Namibia er tyndt befolket. Ørkenområderne er nærmest ubeboede.
Der er tættest befolket omkring hovedstaden Windhoek.
Det officielle sprog er engelsk.

Vi lander i Windhouk den 17. februar 2018
Planen er at vi kigger os lidt omkring i Windhoek den første dag og tager en overnatning her.

Herfra er det planen at vi den første dag skal tage turen ned til Sossusvlei, for at se de store, røde klitter.

Beliggende i

de

t største bevaringsområde i Afrika (Namib-Naukluft National Park), er Sossusvlei muligvis Namibias mest spektakulære og mest kendte attraktion. Sossusvlei er karakteriseret af de store, røde klitter, der omgiver det, og er et stort hvidt salt- og lerpande og er et fantastisk rejsemål hele året rundt. Klitterne i dette område er nogle af de højeste i verden, når næsten 400 meter og giver fotografiske entusiaster fantastiske billeder i det smukke morgen og aftenlys.

Vi planlægger p.t. at skulle overnatte i
Camp Gecko der er en lejr og campingplads ved foden af den maleriske Spreetshoogte Pass lige mellem Windhoek og Sossusvlei. Lejren byder på indkvartering i flere busstelte der er bygget ind i den vidunderlige natur af Namibias store skrænt.

Herfra er det tanken at turen går mod Swakopmund
Swakopmund er en namibisk havneby som ligger ud til Atlanterhavet i den nordvestlige del af landet. Byen ligger 280 km vest for Namibias hovedstad Windhoek.

Swakopmund, kendt som Swakop i Namibia, er landets største kystby og et feriested for namibere på ferie. Byens tyske oprindelse er ret udtalt i smukke gamle tyske koloniale bygninger i hele byen, hvilket gør en endnu stærkere kontrast til denne by, der sidder ved kanten af Namib-ørkenen.
Swakopmund er som en tysk Nordsøby med en afrikansk stil (eller omvendt).

Mere er endnu ikke planlagt, og

Her bliver vi nok et par dage eller 3 inden vi helt beslutter os for at hvilken rute turen skal fortsætte mod Etosha National Park

Etosha National Park

Etosha nationalparken og de omkringliggende private reservater er uden tvivl Namibias fineste når det gælder klassisk safari blandt store vilde dyr. Især i slutningen af tørtiden, når det bliver meget varmt og vandressourcerne svinder, er de få permanente vandhuller en sand magnet for dyrelivet.

På denne årstid mellem august og oktober rangerer Etosha blandt hele kontinentets bedste

safariparker. Det er endda ikke nødvendigt at køre ret meget rundt og søge efter dyrene, da et langt
ophold ved et af de mange gode vandhuller ofte er mindst lige så givtigt, idet de fleste dyr automatisk søger hertil.
Der ses mange store dyr i Etosha. Mest kendt er parken nok for de relativt let synlige sorte næsehorn, der ellers er sjældne og desværre truet af udryddelse på grund af krybskytteri mange steder. Springbukke og gemsbukke er de mest almindelige større dyr i parken. Disse to meget tørketolerante
arter ses næsten overalt, men der findes også mange gnuer og zebraer. Zebraerne er sågar
repræsenteret af to ret forskellige arter, nemlig Hartmann´s bjergzebra mod vest og den almindelige zebra, der kan ses de fleste steder i Etosha. Elefanter er meget almindelige omkring de fleste
vandhuller, hvor der også ofte ses giraffer, løver, hyæner og sjakaler. Der findes en god bestand af
leopard og gepard, men dem skal man søge mere aktivt efter for at se.

Da Etosha i hele den tørre tid ikke har ret meget vand findes her til gengæld ingen flodheste og
bøfler, da de begge er afhængige af større områder med ferskvand. Fuglelivet er fantastisk hele året. I den regnfulde tid er de spredt ud overalt og bl.a. titusinder af flamingoer og vadefugle kommer hertil langvejs fra. I den tørre årstid er her færre fugle, men de til gengæld meget koncentreret omkring vandhullerne og dermed let synlige som f.eks. de mange strudse og rovfugle.

Etosha nationalparken er opkaldt efter Etosha Pan, der dækker omkring en fjerdedel af det samlede areal. Denne store og helt åbne flade er i regntiden en lavvandet sø, men i tørtiden fordamper næsten alt vandet og den forvandles til en gigantisk kridhvid flade, der nærmest må betegnes som en salt-ørken. Nationalparken dækker et areal på næsten 23.000 km2, hvortil kommer de store omkransende private reservater på yderligere nogle tusinde km2. Området er dermed blandt Afrikas største beskyttede naturarealer.
Etosha ligger ca. 435 km nord for landets hovedstad Windhoek og kan nås herfra på en halv dags kørsel ad glimrende asfaltveje.

Køreturen rundt i Namibia kommer til at foregå sådan !
Men vi tager en overnatning her og der hvor vi også kan få et bad :-)

16. januar 2018
Der er nu kun 1 måned til vi tager afsted på denne spændende rejse.
Vores rejsefæller Bente og Hans rejste allerede den 2.1. 2018 og vi nyder nu godt af al den info om hvordan de har det, hvordan temperaturen er og hvad der kan være en god ide at medbringe for at

gøre turen rigtig behagelig og dermed hel perfekt.
De skriver, det har været ekstrem varmt i Namibia, hvilket vi også har kunnet følge på Weather Pro, som vi lige tjekker hver dag.

Hans og Bente skriver:
Efter extrem hede i syden er vi nu ankommet til Walvis Baai.
Der er problemer med Bentes Ipad, den er brudt sammen, derfor har jeg læst lidt om Walvis Baai og
skriver også lidt herom, da jeg ikke er helt sikker på at vi kommer så langt sydpå på vores tur rundt i Namibia.

Huse langs kysten i Walvis Bay

Walvis Bay ligger ved Namibias vestkyst og er den eneste kommercielle havn i landet.

"Vi regner med at gå NE om WIndhoek og mod Gobabis og Botswana.
I Nauluft bjergene stjal bavianerne alt brød og generede også et par andre familier, så vi droppede planer om at slå os ned for nogle dage der.

Gobabis er en by i den østlige del af Namibia, med et indbyggertal på cirka 15.000.
Byen blev grundlagt i 1856, og ligger på grænsen til Kalahari - ørkenen

Gobabis er en by i det østlige Namibia. Det er regionens hovedstad i Omaheke-regionen og distriktets hovedstad i valgkredsen Gobabis. Gobabis ligger 200 km (120 mi) ned ad motorvejen B6

fra Windhoek til Botswana. Byen er 113 km fra Buitepos grænsepost med Botswana, og tjener som et
vigtigt link til Sydafrika på den tjære Trans-Kalahari Highway. Gobabis er i hjertet af kvægbruget.
Faktisk er Gobabis så stolt af sin kvægbrug, at en statue af en stor Brahman-tyr med påskriften "Cattle Country" hilser besøgende til byen. Gobabis har også sin egen lokale lufthavn.

Naukluftsektionen
På kanten af Namib ligger Naukluftbjergene, adskilt fra resten af højlandet af stejle klippeskrænter. Gennem århundreder har regnen gradvist skåret sig ind i bjergmassen, splittet de lagdelte klipper
og formet de bratte kløfter. Bjergene er et hjemsted for den hartmanske bjergzebra, ligesom
klippespringere nyder den hårde klippegrund. Også leoparder lever her, men de er meget sky og kan være svære at få øje på.

Det er oplagt at klatre i Naukluftbjergene. Der er afmærkede vandreruter til enhver smag – om det så skal være for otte timer eller otte dage. Undervejs kan man blandt meget andet møde bavianer og sabeloryxer. Sesriem og Sossusvlei Sesriem og Sossusvlei er to interessante områder i den østlige del af Namib. Sesriemkløften, skabt af Tsauchabfloden, er 30 meter dyb og en kilometer lang. Kløften har fået navn efter de "seks okseremmes længde", efter sigende den længde remmen til brøndspanden skulle have for at nå vand på bunden.
for foden af Naukluft bjergene.

Jeg var hos en hundeklipper i Keetmanshop, og han har høstet mig til ukendelighed. Meget grimt,
siger Madame. Det gør spejlet også. :-)

Swakopmond - " The Tug"
Vi fandt en super restaurant, Den ville I kunne lide, skriver Bente
Det tror jeg på. Det ser super lækkert ud :-)

Februar 2018

Vi er nu landet i Luanda i Angola og sikke en aktivitet, her skal en del af passagererne af, der skal skiftes Crew, flyet skal lige have en make-over og tankes op før vi fortsætter mod Namibia.

Vi fik desværre ikke lov til at fotografere andet end ud af vinduerne, da det er en militær lufthavn.

Indflyvningen til Luanda gav os dog et indtryk af en stor tæt bebygget by, som vi har set flere steder ude i verden også nogle meget tarvelige beboelser.

Der er nu 2 timers flyvning foran os før vi lander i Windhoek.

Vi landede præcis til forud fastsat tid en meget fin flyvning og som det ofte er tilfældet, så var der en meget langsommelig procedure i lufthavnen før vi var igennem til ankomsthallen hvor Bente og Hans ventede på os.

Vi skulle ud til biludlejningsfirmaet for at få Jens registreret som chauffør, så,der er 2 chauffører, der kan skiftes til at køre bilen.

Bente og Hans havde sørget for en overnatning hos

Banting - selfcatering B&b

Vi fik os inkvarteret og Jens og Hans gik ned for at handle lidt til aften.

Nogle kyllingelår og farmerpølse som blev tilberedt over åben ild.

Vi spillede kort og yatzy og læste lidt højt fra Bågen om Gud.

Vi fik en god snak om, hvad der var sket siden sidst vi sås og havde en meget fornøjelig aften.

Godt afsæt for de kommende 3 uger.

Februar

Efter morgenmaden , startede vi på den første dags udflugt

Fra Windhouk kørte vi via Haris, Naos og Nauchas op til Spreetshoogte Pass,

Fantastisk køretur gennem et fantastisk område af Namibia

Spreetshoogte Pass er noget helt specielt, jeg vil sammenligne det med Grand Canyon , imponerende landskab med de blå bjerge i bagkanten.

En køretur i 1. Gear , da det gik meget stejlt ned.

Vi var blevet frarådet at køre turen i den modsatte retning, og det så vi også en klart eksempel på oppe på toppen af bjerget, hvor 2 piger havde trodset advarslen og forsøgt sig.

Jeg er sikker på de var glade for at der kom nogen forbi, fordi det langtfra er biler og mennesker man møder flest af på sin vej

På turen i dag har vi set en del forskellige dyr,

En del Bavianer, vortesvin, springbuk, strudse, kori bustard ,flere forskellige grippe, væverfugle og en del andre forskellige fugle, herunder flere rovfugle.

Væverfuglenes reder liger mest af alt et mindre stråtag.

Kort efter passet ligger Camp Gecko, hvor vi har de næste 2 overnatninger.

Klokken 18:00 kører vi ud på en safari tur i området , det må

være det helt rigtige tidspunkt , lige før solen gå ned.

I aften skal vi spise middagen i Lapa’ en med udsigt ud over flodsletten.

Det var en meget fin tur hvor vi fik set en flok stenbok og 18 zebra` er

og adskillige Oryx, inden vi skulle spise middag, der bestod af en kold agurkesuppe, gullash lavet på Stenbok serveret med ris og gulerødder og frisk frugt til dessert.

Vi gik tidligt i seng for at stå op kl. 04:30 og køre mod de røde klitter

Camp Gecko

Lapa`en her foregår bespisningen

Sossusvlei og Deasvlei:

Sossusvlei &Deadvlei

Naminørkenen er solceller indbegrebet af Namibias skønhed og intet sted er mere berømt for landets storslåede ørkenlandskaber ens Sossusvlei og Deadvlei. Det er verdens ældste ørken og rummer de højeste klitter på op mod 400 meter.

En af de allerhøjeste og flotteste er BIG Daddy på ca. 325 meter.

Væverfuglene har bygget bo på mange lygtepæle og deres reder ligner et lille stråtag

Sesriem Canyon

Vi tanker bilen op i Solitaire

Og vi bliver også selv “ tanket” op !

Så er vi på vej mod Swakopmund

100 km - lige hovedvej C 14 gennem ørkenen

Vogelfelderberg er en lille facilitet 51 km syd for Walvis Bay på C14 hvor vi havde tænkt at campere inden nat.

Der skulle dog en speciel tilladelse til, som skulle hentes i Walvis Bay, så vi besluttede at overnatte i Swakopmund instedet, da på en eller anden måde skal hente 2 døgn på turen for at nå det vi rigtig gerne vil se